Julie Jakobsen

volontør i Camroun efterår 2023

Julie Jakobsen fra Farsø var de sidste tre måneder af 2023 påsit livs rejse til Cameroun i Afrika. Julie, der blev student sommeren 2023,var udsendt volontør gennem menighedsrådene gennem Kirken-i-Verden-komitéen iVesthimmerlands provsti. Her fortæller hun om sine oplevelser. Julie vil i januar-februar-martsmåned 2024 tage ud til konfirmander, kaffe- og sognemøder o.m.a. i kommunen ogfortælle om mødet med en noget anderledes og fremmedartet kultur.

Hver søndag var vi til gudstjeneste i én af de 6 lutherskekirker i Yaounde. Kirkelivet i Cameroon står i stærk kontrast til detherhjemme, idet der bugner af sang, dans og musik, som skaber en helt særligenergi og følelse af samhørighed og glæde. Gudstjenesterne varede typisk mellem2 og 4 timer, men musikken og stemningen fik det til at føles markanthurtigere! Til vores første gudstjeneste i vores lokale kirke, sang vi"Det lille lys jeg har” sammen med kirkekoret og bandet foran enforsamling på 450 mennesker, hvilket resulterede i stor applaus!<spanstyle='color:black'>

Generelt brugte vi meget tid sammen med præstefamilien, somboede ved siden af os. Tiden gik med alt fra hårklipning, madlavning, tøjvask ihånden og opvask i baljer udendørs til hyggeaftener med ludo, fodboldkampe meden vandflaske som bold og tegnerier i mine medbragte malebøger. Vi blev altsåret involverede i børnenes liv, og var flere gange med til repetitions-time medden ældste søn, 17-årige Joshua, som foregik på et college. Han går ialmindelig skole fra 7.30-16, og tager direkte hen til college for ekstraundervisning fra 16-18.30. College var dog ikke udstyret med lys i lokalerne,så når solen gik ned kl. 18, tændte alle lommelygterne på mobiltelefonerne, forstadig at kunne følge med i undervisningen på tavlen.<spanstyle='color:black'>

En del af vores fastlagte program var undervisning af kvinder ogungdomsgrupper i de 6 forskellige lutherske kirker, hvor vi underviste i danskkultur. Formålet var at fremme gensidig forståelse for hinandens forskelligekulturer og måder at leve på, og en debat om, hvilke dele af hver kultur, derkunne berige den andens. Især kvinderne var nysgerrige på forskellen iægteskab, eftersom det ikke er normen i Danmark at manden finansierer helebrylluppet og giver diverse dyr til kvindens familie, som det ellers ertradition i Cameroun.

Udover at undervise kvinder og unge, underviste vi børn iengelsk 3 gange om ugen. Da børnene, der var i alderen 6-14 år, allerede havdetilbragt 8 timer i skole da vores undervisning begyndte, mundede det typisk udi en god blanding af læring, lege, konkurrencer, høje grin og generelhygge. 

I vores fritid besøgte vi ofte folk fra menigheden i Mimboman,som var det kvarter vi boede i. Blandt andet besøgte vi kirkens korleder ogforsanger, hvor vi blev forkælet med afrikanske delikatesser som beignet ogbouille, som er en sød peanut grød serveret med en friturestegt dejbolle vedsiden af. Vi hjalp også med at lave Couscous, som er en bolle lavet på majsmelog vand, og kræver god armstyrke og giver sved på panden at lave. Maden blevselvfølgelig nydt siddende på gulvet med tallerkenen i skødet på bedst afafrikansk vis.

Regnsæsonen i Yaounde varer 3 måneder, som var netop de 3måneder, jeg var afsted. Det betød heftig og pludselig regn stort set hveraften, hvilket resulterede i strømafbrydelse hver anden dag, ofte aftensmad imørke og sjældent tørt nyvasket tøj, da det altid hang til tørre udenfor. Vifik dog altid det bedste ud af det, og blev gode til at aflæse vindens blæsen ipalmetræerne, og derudfra vurdere om vi skulle tage vores vasketøj ned! Når detregnede i Cameroun, blev camerouanernes hverdag fuldstændig sat på pause,indtil regnen stoppede, og man igen kunne genoptage sine daglige gøremål. Detpassede godt ind i camerouanernes hverdag, idet fænomenet “african time” dyrkesmeget i forvejen, og stress og jag ikke eksisterer. Det var dog enkulturforskel, som vi skulle vænne os meget til, men lærte at holde af.<spanstyle='color:black'>

På vores rejse prioriterede vi at se forskellige monumenter ogbesøge Cameroons nationalmuseum, for netop at lære mere om Camerouns historie,og høre om de over 200 forskellige stammer og tilhørende sprog og traditioner.Det var interessant at lære om, specielt fordi de mennesker vi brugte mest tidmed, vores guides Deborah og David og vores chauffør Sise allesammen kommer fraforskellige stammer, og dermed har forskellige modersmål og specielletraditioner - som de i øvrigt gerne ville inddrage os i! Blandt andet var vi,sammen med vores chauffør Sise, til Gizka koncert, som er en stamme med entraditionel dans, hvor man ryster skuldrene rigtig hurtigt! Det var noget sværtfor os, men de synes vi var seje, at vi forsøgte os med dansen.

____________________________________________________________________